Alt om radon og radon måling

At radon trænger ind i din bolig eller virksomhed, er umiddelbart ikke så farligt. For selv om gassen er radioaktiv, er den relativt svag. Problemet er dog, at du får radon ind i kroppen, typisk via lungerne, hvor den kan gøre stor skade.
 
For selv om de radioaktive isotoper i radon er så svage, at de kan blokeres med et almindeligt stykke papir, har det indvendige af dine lunger og dine organer ikke et beskyttende lag, der kan blokere mod de påvirkninger, som altså kan være meget alvorlige over tid.
 
Radon henfalder desuden ganske hurtigt til en række andre, radioaktive isotoper, bl.a. polonium. Disse isotoper knytter sig oftest til andre småpartikler i indeluften, f.eks. støvkorn og røgpartikler, som du ligeledes kan indånde.
 
Det radon, der trænger ind i din bolig, har med andre ord mange veje til at ende som radioaktive partikler i dine lunger. Og her kan de gøre rigtig stor skade, da lungerne ikke er beskyttede mod den radioaktive stråling.
 
Med tiden ophober den radioaktive stråling sig i dit lungevæv, hvilket kan føre til lungekræft. Hvor lang tid der går, og hvor disponeret du er for at få lungekræft, afhænger af flere faktorer. Ikke mindst hvor højt niveauet af radon er, og om du er ryger eller ej.
 
Derfor kan der gå fra 10 til 40 år, inden du begynder at blive påvirket af radon og at det udvikler sig til lungekræft. Desuden viser erfaringer at du som ryger har langt større risiko for at udvikle lungekræft grundet radon.
 

Sådan ser tallene ud i Danmark

Det anslås at omkring 9% af alle dødsfald, der kan henføres til lungekræft, skyldes indånding af radon. Det svarer til omkring 300 tilfælde årligt.
 
Det er et forholdsvis højt tal sammenlignet med f.eks. Sverige. Særligt da Sverige har en geologi, der giver dobbelt så høje radonkoncentrationer som i Danmark. Trods det er andelen af lungekræft-dødsfald i Sverige blot 40% højere end i Danmark.
 
Der er dog en meget sandsynlig forklaring på misforholdet. I Sverige gøres der således langt mere for at sikre mod radon end i Danmark.
 
Lungekræft er dog ikke den eneste kræftform, radon mistænkes for at kunne forårsage. En dansk undersøgelse viser således en forøget risiko for akut lymfatisk leukæmi hos børn, der bor i boliger med meget høje koncentrationer af radon.
 
Undersøgelsen, der er fra 2008, er kun foretaget blandt danske børn med leukæmi. Derfor vil der da også blive foretaget tilsvarende undersøgelser i flere andre lande.
 

Så udsat er du

Det er undergrundens beskaffenhed, der afgør radon-niveauet. Ligger din bolig eller virksomhed i et område med klipper, morænegrus eller -ler i undergrunden, eller med meget smeltevandsgrus fra den seneste istid, vil der normalt være den højeste koncentration af radon i undergrunden. Men der kan også være meget radon i helt almindelig jord.
 
Dermed varierer radon-niveauet meget fra egn til egn. Det kan faktisk variere voldsomt inden for blot ganske få meter grundet lokale variationer i undergrunden.
 
Du er mest udsat, hvis du bor på Bornholm, Sjælland, i visse områder på Fyn eller et af de jyske områder, hvor gletcherkanten lå under den sidste istid. Du kan dog risikere forhøjede værdier af radon overalt i Danmark.
 
Du kan finde en oversigt over det gennemsnitlige radon-niveau i de danske kommuner her.
 

Sådan måler du radon

Der er god grund til at være opmærksom, hvis du bor i en af risikozonerne i Danmark. Eller hvis du har en mistanke om, at en eventuel radon-spærre er defekt eller ikke tæt nok. Så bør du få testet hvor meget radon der er i din og/eller virksomhed.
 
Men da radon er både lugtfrit og usynligt, er det bare ikke noget, du lige kan måle med et måleinstrument på nogle få minutter. Luftarten kan nemlig kun spores gennem den radioaktivitet, den udstråler. Og det tager tid.
 
Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du foretager en langtidsmåling (minimum to måneder) mindst to forskellige steder i boligen. Det skyldes, at der sagtens kan være markante forskelle på koncentrationen af radon i de forskellige rum i boligen.
 
Målingerne kan sagtens finde sted over samme periode. Dog helst i løbet af vintermånederne, hvor der normalt er tændt for varmen og indsivningen af radon er størst.
 
Hvis du vælger at måler over en længere periode, kan du anvende de særlige målebokse med såkaldt sporplast (dosimetre), der kan “tælle” de radioaktive partikler i indeklimaet. Det er da også denne type målere, Sundhedsstyrelsen anbefaler. Du kan bestille dosimetre her.
 
Du kan dog også benytte en elektronisk radonmåler, der ligeledes kan tælle antallet af radioaktive partikler. Elektroniske målere er noget dyrere, men kan til gengæld anvendes igen og igen, i flere forskellige rum. Ligeledes kan du nemt selv aflæse måleresultatet, ligesom de er praktiske hvis du løbende ønsker at holde øje med niveauet af radon. Du kan se vores udvalg af elektroniske målere her.