DGNB certificering

AGX Nordic er eksperter inden for indeklima og har allerede opbygget stor erfaring i forbindelse med DGNB certificeringSæt fokus på bæredygtighed med en DNGB certificering af bygninger.

40% af Danmarks samlede energiforbrug. Så meget står byggeri herhjemme for hvert år.

Derfor er der da også gennem de seneste år kommet stadig større fokus på bæredygtighed inden for netop byggeri – altså bæredygtigt byggeri. Det vil sige byggeri, der lever op til FN’s kriterier for bæredygtighed.

Det betyder i praksis, at byggeri skal være bæredygtigt inden for tre områder: Miljømæssigt, økonomisk og socialt.

DGNB

Allerede i 2008 blev DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen), der er en frivillig certificeringsordning inden for byggeri, taget i brug i Tyskland. Den er siden blevet tilpasset europæiske standarder for byggeri, der trådte i kraft i 2013.

DGNB måler en lang række parametre i forbindelse med byggeri. Bl.a. livscyklus af materialer, transport, forbrug af energi og vand under og efter byggeriet, holdbarhed, tilgængelighed og indeklima.

Internationalt findes der også andre certificeringsordninger for bæredygtigt byggeri. Ud over tyske DGNB er de øvrige primære LEED (amerikansk), BREEAM (britisk) og HQE (fransk). LEED er anvendt på en del danske bygninger.

DGNB certificering

I Danmark er det Green Building Council Denmark (DK-GBC) der står for DGNB certificering. I forbindelse med certificering bliver 49 kriterier bedømt og får hver især point.

Derpå regnes point sammen til en samlet bedømmelse, der kan inddeles i flere kategorier: Fra bronze til platin. Der kan desuden opnås et såkaldt DGNB Hjerte for det særligt gode indeklima

Det kan vi hjælpe med

AGX Nordic er eksperter inden for indeklima og har allerede opbygget stor erfaring i forbindelse med DGNB certificering. Særligt inden for vores spidskompetence: Luftkvalitet.

Kontakt os vedr. DGNB certificering

Luftkvaliteten er netop ét af kriterierne for certificering, der skal være opfyldt for at kunne opnå certificering. Der stilles således krav til maksimalt indhold af formaldehyd og øvrige flygtige organiske forbindelser (TVOC) i indeluften.

Vi har erfaringen og kan hjælpe med at foretage målinger og udarbejde den nødvendige dokumentation i henhold til DGNB-kriteriet. Afgasningen fra materialer, målt inden for fire uger efter færdiggørelse af byggeriet, må således ikke overstige 100 µg formaldehyd/m3 og 3.000 µg TVOC/m3.

Senest er også niveauet af radon i bygningens indeklima blevet et kriterie for at kunne opnå certificering. Også inden for måling af radon og udarbejdelse af den nødvendige dokumentation har vi stor erfaring og anser os selv som eksperter på området.

Vi har således gennem mange år hjulpet virksomheder og offentlige institutioner med både målinger og dokumentation på resultaterne af disse målinger. Desuden har vi siden 2008 hjulpet private med at foretage radonmålinger i deres boliger.

I dag er vi ydermere dansk distributør af dosimetre (radonmålebokse) fra en af verdens største og førende producenter, svenske Radonova. Det er ligeledes deres ISO-certificerede laboratorie, vi benytter til analyse af de små målebokse.

I forbindelse med måling af radon er det dog vigtigt at være opmærksom på, at for at kunne opnå certificering, skal målingerne være foretaget i radonmålesæsonen (1. oktober til 30. april) med dosimetre over en periode på mindst 60 dage. Det betyder, at målinger senest kan igangsættes i slutningen af februar måned.

Via samarbejdspartnere kan vi naturligvis også hjælpe med alle andre kriterier for at opnå en DGNB-certificering. Kontakt os gerne på tlf. 31 11 90 00 eller [email protected] for at høre nærmere.