Vælg os som distributør

Analyse af dosimetreRadonHuset er de største i Danmark indenfor måling af radon, og vi benytter dosimetre fra en af de absolut førende producenter. Vi står desuden for distributionen i Danmark.

RadonHuset står for distribution og kan tilbyde end-to-end løsninger af Radonova radon-målinger i Danmark. Vi leverer således til 30% af alle virksomheder i Danmark, der benytter/sælger radon-målinger, bl.a. Statens Byggeforskningsinstitut, Københavns Kommune, Bolius, Rambøll, COWI og NIRAS. Det i forvejen store salg bevirker, at vi kan formidle dosimetre (radon-målebokse) for videresalg til Danmarks laveste pris!

Vores dosimetre er testede og validerede i forhold til danske og internationale krav. Laboratoriet følger naturligvis ISO/IEC 11665- og 17025-standarderne for radon-målinger i henhold til danske og internationale krav.

Som distributør tilbyder vi mange fordele. Bl.a.:

  • Hurtig levering
  • Favorable priser
  • Hurtig og ompetent kundeservice
  • Eget logo på dosimetrene (ved større ordrer)
  • Du kan have eget lager eller vi kan lagerføre for dig
  • Få leveret resultater elektronisk til din virksomhed, eller vi kan stå for at sende direkte til Jeres kunder
  • Log ind på vores kundeportal, så du hele tiden kan se status, resultater osv. (gælder kun storkunder)

Dropshipping

Du skal blot sælge så står for alt andet. Det vil sige, at du videreformidler ordrerne til os, så står vi for forsendelse af radon-målebokse til dine kunder, analyse og at sende resultaterne til dine kunder, når analysen er foretaget.

Ved større ordrer vil det også være muligt at få eget logo på dosimetre. Ligeledes vil der ved denne type ordrer også være mulighed for at resultater sendes i en skabelon defineret af dig.

Opfylder alle krav

Producenten og laboratoriet for analyse af radon-måleboksene ligger i Sverige og følger naturligvis ISO/IEC 11665- og 17025-standarderne for radonmålinger i henhold til danske og internationale krav. Den svenske strålingsmyndighed SWEDAC akkrediterer i henhold til SS/EN ISO 14001:2004. Vores elektroniske radon-målere bliver ligeledes løbende testet og er CE-mærkede (EU).

Meget præcise

Radon-måleboksene, der er blandt de mest præcise på markedet, er små “beholdere” lavet af elektrisk ledende plast. Inde i hver måleboks er der et stykke strålingsfølsomt plast, der minder meget om det plast, de fleste brilleglas i dag laves af.

Selve den sorte plastboks består af en top og en bund. Når de to dele sættes sammen, efterlades der en meget smal sprække. Sprækken er så smal, at kun de bittesmå atomer i radon-gssen kan trænge igennem.

Når atomerne fra radon-gassen er kommet ind i dosimetret, begynder de at henfalde. Udover at danne alfapartikler, danner henfaldet også de farlige radondøtre. Disse henfalder ligeledes og danner yderligere alfapartikler.

Når alfapartiklerne fra det henfaldende radon og radondøtre rammer det strålingsfølsomme plast, bliver plasten beskadiget på en helt særlig måde. Disse skader, eller spor, på den strålingsfølsomme plast kan laboratoriet analysere, så det bliver muligt at beregne mængden af radon, dosimetret har været udsat for.

Test for skimmelsvamp

Er der mistanke om skimmelsvamp, kan der testes for det på mange forskellige måder, og vi har den komplette vifte af muligheder i vores sortiment. De forskellige test har hver især deres fordele og ulemper, men da vi har det komplette udvalg, kan vi være 100% objektive i forhold til rådgivning, undersøgelser og distribution.

Vi har eget laboratorium til analyse af Mycometer-test for skimmelsvamp. Ligeledes kan vi analysere for bakterier og vira. Det giver os mulighed for at kunne distribuere til Danmarks laveste priser.

Vi har også markedets laveste priser på alle vores andre ”test-selv” skimmelsvamp-produkter, da vi gennem indkøb i store partier kan forhandle os til de bedste priser. Vi er derfor allerede leverandør til bl.a. en lang række ingeniør- og målevirksomheder i Danmark.

Kontakt

Hvis din virksomhed ønsker at sælge radon-målinger, eller andre af vores indeklima-produkter, så kontakt os for at høre nærmere om muligheder og priser:

RadonHuset
Ejby Mosevej 5
2600 Glostrup
Tlf. 31 11 90 00
E-mail: [email protected]