Måling af radon

Basalt set kan der vælges mellem at måle med passiv radon-måleboks eller med elektronisk radon-målerDu kan måle niveauet af radon i din bolig med to typer radon-målere. Med en passiv radon-måleboks eller med en elektronisk radon-måler.

Radon kan være kræftfremkaldende, da det er en radioaktiv gasart. Derfor angives koncentrationen af radon i luften med en måleenhed for radioaktivitet for en given mængde luft – “bequerel pr. kubikmeter” (Bq/m³).

Gennemsnitsværdien for boliger i Danmark ligger omkring 59 Bq/m³. Men da radon trænger op fra undergrunden, varierer mængden meget, selv inden for mindre områder. Derfor kan radon-niveauet i din bolig være både højere og lavere.

Tidligere anbefalede Sundhedsstyrelsen, at radon-værdien i din bolig skulle være under 200 Bq/m³. Men en lang række undersøgelser har vist, at det kan være sundhedsskadeligt, hvis du bor i en bolig, hvor radon-niveauet er mellem 100 og 200 Bq/m³. Derfor anbefaler både WHO og Sundhedsstyrelsen i dag, at du ikke bør bo i en bolig, hvor radon-niveauet er over 100 Bq/m³.

Hvis radon-niveauet i boligen er mellem 100 og 200 Bq/m³, skal der oftest blot foretages nogle enkle foranstaltninger for at sænke værdien. Er radon-niveauet i boligen over 200 Bq/m³, skal der typisk yderligere foranstaltninger til, f.eks. radon-sug, og der bør foretages radon-målinger undervejs, så du kan kontrollere om tiltagene virker efter hensigten.

Hvornår og hvor lang tid?

Den radon-gas, der siver op fra undergrunden, kommer ikke jævnt op. På en parcelhusgrund kan der således være stor forskel fra forhave til baghave. Men mængden af radon-gassen varierer også fra dag til dag.

De danske myndigheder anbefaler derfor, at man foretager en radonmåling af mindst to måneders varighed, og at målingen foretages i fyringssæsonen. Om vinteren er der nemlig normalt den højeste radon-værdi i boligen.

En opvarmet bolig danner en slags undertryk, der så at sige skaber et lille sug fra undergrunden. Det forøger radon-indsivningen. Hvis du benytter en pejs eller brændeovn til opvarmning, forøger det normalt også radon-indsivningen.

I sommerperioden forekommer de laveste radon-forekomster inden døre. Her lufter du jo hyppigere ud.

Det er muligt at få en indikation af, hvor højt radon-niveauet er her og nu, på blot to døgn med en elektronisk radon-måler. Vi anbefaler dog, at der måles i mindst en uge. Typisk vil radon-niveauerne så være 20% over eller under radon-årsgennemsnittet. Men er resultatet alligevel langt fra grænseværdien, uanset om det er under eller over, er den eksakte værdi mindre betydningsfuld.

Ønsker du, eller har du behov for, at måle radon-niveauet i løbet af sommermånederne, kan du selvfølgelig også gøre det. Sørg blot for at stille måleboksen/det elektroniske måleapparat et sted, hvor der ikke udluftes for kraftigt.

Viser radon-målingen, at dit hus har et meget lavt radon-niveau om sommeren, behøver du normalt ikke at måle igen. Er resultatet til gengæld tæt på grænseværdien, bør du foretage en radon-måling igen i fyringssæsonen.

Hvor skal der måles?

Normalt skal radon-niveauet altid måles i de rum, hvor du opholder dig mest. Derfor bør du som minimum måle for radon i soveværelset og stuerne.

Hvis du har børneværelser, bør de naturligvis også måles. Børn er desværre meget modtagelige for radon.

Den højeste koncentration af radon findes normalt i boligens nederste plan. Hvis du bor på flere etager, anbefaler Sundhedsstyrelsen dog alligevel, at du laver mindst én radonmåling på hver etage.

Bestil en radon-måling

Læs mere om de tre forskellige målemetoder, vi tilbyder

Eller skriv til os info@radonhuset.dk

Eller ring til os på tlf. 61 73 60 00