Radon-måling i din bolig

Vælg mellem tre forskellige metoder: Den billige, den hurtige og den rigtig nemme.

Tegnet for radioaktivtitetRadon, der er en radioaktiv luftart (gas), kan trænge ind i din bolig fra undergrunden, hvor den findes naturligt i varierende forekomster. Har du for meget radon i dit indeklima, øger det markant risikoen for lungekræft.

300 danskere dør hvert år på grund af en alt for høj koncentration af radon i indeklimaet. Dermed er kun rygning skyld i flere tilfælde af lungekræft med dødelig udgang end radon.

Er du ryger og har samtidig en forhøjet koncentration af radon i indeklimaet, forøger det risikoen for lungekræft ganske betragteligt. Det vurderes således, at risikoen er forhøjet med en faktor 25 i forhold til en ikke-ryger i en bolig med samme høje koncentration af radon.

Ny bolig er ingen garanti

Kræftrisikoen i forbindelse med radon har været kendt gennem mange år. Derfor blev der da også allerede i 1998 indført krav om radon-forebyggende foranstaltninger i det såkaldte bygningsreglement.

Her blev der stillet krav om, at der ved nybyggeri skulle etableres radon-spærre, så radon-koncentratione ikke oversteg 200 Bq/m³. Det var nemlig den anbefalede grænseværdi for radon-koncentration i boliger på daværende tidspunkt.

Senere kom verdenssundhedsorganisationen WHO med en anbefaling om en grænseværdi på 100 Bq/m³. Det er samme grænseværdi, Sundhedsstyrelsen herhjemme i dag anbefaler, og som også har været et krav i bygningsreglementet siden 2010.

Boligfonden Kuben foretog i 2011 en omfattende undersøgelse af radon-sikring i nybyggeri. Den viste desværre, at der fortsat kunne måles for høje konventrationer af radon i indeklimaet i huse, der er bygget eller renoveret efter 1998.

Grunden til de for høje koncentrationer af radon kunne henføres til fejl i selve konstruktionen af boligen. Samt at håndværkerne havde sjusket med radon-spærren eller tætningen af gennemføringer af kloak, el og andre installationer, der føres ind i boligen fra grund eller terrændæk.

Det betyder med andre ord, at du ikke har nogen garanti er for, at din bolig har en radon-koncentration, der er under de 100 Bq/m³ som anbefales af Sundhedsstyrelsen og WHO. Heller ikke selv om den er opført efter 1998.

Her er du mest udsat

Kort over Danmark med visning af radon-niveauer i undergrundenHvor høj radon-koncentrationen er i undergrunden afhænger bl.a. af, hvilke materialer undergrunden består af. Koncentrationen er således højst i de dele af Danmark, hvor undergrunden indeholder meget moræneler og granit.

Det betyder, at der er størst risiko for høje radon-koncentrationer på Fyn, Sjælland og Bornholm samt de mindre øer omkring disse landsdele. Der er desuden meget radon i undergrunden i den østlige del af Jylland, hvor smeltevand fra den seneste istid har aflejret store mængder granitholdigt sand og grus i undergrunden.

Men omvendt er det, hvis du bor ved Vesterhavet, i Nordjylland eller på nordspidsen af Sjælland. Her er der nemlig meget lav risiko for forhøjede koncentrationer af radon i din bolig.

Du kan se nærmere på radon-kortet.

Få målt, hvis du er i tvivl

Der er god grund til at være opmærksom, hvis du bor i en af risikozonerne i Danmark. Eller hvis du har en mistanke om, at en eventuel radon-spærre er defekt eller ikke tæt nok. Så bør du få testet radon-niveauet i din bolig.

Men da radon-gas er både lugtfrit og usynligt, er det bare ikke noget, du lige kan måle med et måleinstrument på nogle få minutter. Luftarten kan nemlig kun spores gennem den radioaktivitet, den udstråler.

Radioaktiviteten stammer ikke nødvendigvis kun stamme fra selve radon-gassen. Men også fra de radioaktive isotoper, de såkaldte radon-døtre, radon meget hurtigt henfalder til i boligen.

Det er denne radioaktivitet, der kan måles. Og det tager tid.

Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du foretager en langtidsmåling (minimum to måneder) mindst to forskellige steder i boligen. Det skyldes, at der sagtens kan være markante forskelle på koncentrationen af radon i de forskellige rum i boligen.

Målingerne kan sagtens finde sted over samme periode. Dog helst i løbet af vintermånederne, hvor der fyres i boligen. Der er indsivningen af radon nemlig størst.

Tre måder at måle på

RadonHuset giver dig valget mellem tre forskellige målemetoder. Forskellen er, ud over prisen, hvor hurtigt, du kan få et resultat, og hvor nøjagtigt resultatet af målingerne er.

Til to af de forskellige metoder skal du bruge særlige målebokse med såkaldt sporplast (dosimetre), der kan “tælle” de radioaktive partikler i indeklimaet. Ved den sidste metode anvendes en elektronisk måler, der ligeledes kan tælle antallet af radioaktive partikler.

Vi sælger desuden flere forskellige, elektroniske radon-målere. Det kan være praktisk at anskaffe en eller flere elektroniske målere, hvis du løbende ønsker at holde øje med radon-niveauet i din bolig.

De elektroniske apparater er ikke billige, men kan være en stor hjælp, hvis du f.eks. bor i et hus, hvor koncentrationen af radon ligger lige på kanten af grænseværdien (100 Bq/m3). Det giver dig nemlig mulighed for at holde radon-niveauet nede, i perioder med stor indsivning af radon i boligen, ved at lufte mere ud end normalt og samtidig løbende holde øje med radon-niveauet.

Den billige løsning

Dosimeteret fylder ikke mere end en æske tændstikkerDen billige løsning er også den, der tager længst tid. Her bestiller du – Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst to – radon-målebokse, som placeres i de rum i boligen, hvor du og din familie opholder sig mest. F.eks. soveværelse og stue.

Radon-måleboksene skal så “tælle” radioaktive partikler i mindst 60 dage (to måneder). De små bokse, der ikke fylder mere end en lille æske tændstikker, kan placeres i f.eks. en reol eller hænges på en væg. Gerne et sted, hvor der er mere trafik end i resten af rummet – f.eks. ved stuens gennemgangsvej.

Har boligen en tilbygning, der opført senere end resten af huset, er det vigtigt også at der måles separat her. Det skyldes, at grundkonstruktionen i tilbygningen sagtens kan være anderledes end i det oprindelige byggeri.

Når målingen slut, sender du radon-måleboksene direkte til vores laboratorium for analyse. Måleboksene kommer med frankeret og adresseret svaremballage. 1-2 uger (kan tage lidt længere i højsæsonen) efter laboratoriet har modtaget dine målebokse til analyse, får du en rapport med resultaterne pr. e-mail.

Du kan bestille radon-måleboksene her.

Den hurtigere løsning

En "kvik-måling" er langt hurtigere, men ikke helt så nøjagtigGanske som med den billige løsning skal du måle radon-niveauet med de såkaldte dosimetre. Men her skal du blot måle i mindst 10 dage i fyringssæsonen (vi anbefaler 14 dage for at være på den sikre side, da radon-niveauerne kan variere meget fra dag til dag).

Måleboksene placeres på samme måde og efter mindst 10 dage sender du dem direkte til laboratoriet. Forsendelsen foregår via GLS (frankeret og adresseret svaremballage er inkluderet), så dine dosimetre kommer hurtigst muligt frem.

På laboratoriet analyseres sporplasten i måleboksene på en særlig måde, hvor der tages højde for den kortere måleperiode. Du får svaret i din e-mail hurtigst muligt efter dine dosimetre er modtaget på laboratoriet.

Denne målemetode er altså er godt valg, hvis du vil have et hurtigt svar. Selv om resultatet ikke er helt så præcist som ved en langtidsmåling, får du en på kort tid en rigtig god indikation af radon-niveauet.

“Kvik-målingen” kan naturligvis foretages året rundt. Dog skal du være opmærksom på, at målinger foretaget uden for fyringssæsonen selvfølgelig bliver mindre nøjagtige.

Du kan købe måle-bokse til “kvik-målinger” her.

Den nemme løsning

Opsætning af elektronisk radon-målerDet er den dyreste af de tre løsninger, vi tilbyder. Men det er også den allernemmeste for dig og så er den tilmed hurtig.

Vores radon-ekspert kommer forbi hos dig og opsætter en eller flere elektroniske målere. Målerne sender du retur, når den aftalte måleperiode er slut. Vi kan også tilbyde selv at afhente målerne igen og efterfølgende sende dig en rapport med resultaterne. Du skal så betale for den ekstra kørsel.

Du skal være opmærksom på, at vi tager os betalt for kørsel til dig, når målerne skal sættes op (se vores priser for kørsel på skemaet i bunden af denne side). Med denne løsning kan du dog få svar allerede straks når måleperioden er slut, da resultatet kan aflæses direkte på apparatet.

Hvilken af de tre løsninger, du vælger, er helt op til dig. Og afhænger især af, hvor hurtigt du har brug for at få svar.

Læs mere om den nemmeste radon-måling her.

Vores priser for kørsel:

Priser for kørsel