Usikkerhed ved måling

Stort set alt måleudstyr har en grad af usikkerhed – således også ved måling af radon. Graden af usikkerhed kan variere alt efter målemetode og måleenhed.

Mikroskopiske spor af radon-partikler

Sådan ser de bittesmå spor fra de radioaktive partikler ud, når sporplasten ses gennem et mikroskop.

Når du måler niveauet af radon i din bolig, uanset det foregår passivt eller elektronisk, vil der altid være en grad af usikkerhed forbundet med målingerne. Det skyldes ikke mindst, at der reelt skal foretages en optælling af mikroskopiske partikler, der enten skal detekteres elektronisk eller i form af afsatte spor på en særlig sporplast.

Internationale standarder for radonmålere foreskriver dog blot, at måleapparatet skal holde sig inden for en usikkerhed på 20%. Alligevel regnes elektroniske radonmålere generelt for ganske nøjagtige.

De fleste elektroniske radonmålere er nemlig kalibreret (det gælder bl.a. de elektroniske radonmålere, vi sælger og udlejer), så der opnås en endnu lavere usikkerhed. Typisk ned til 5% ved langtidsmålinger (mindst 30 dage).

To faktorer spiller ind

Skema med måle-usikkerhed

Du kan også få et meget nøjagtigt resultat med de passive radon-målebokse, som bl.a. Sundhedsstyrelsen anbefaler at foretage radon-målinger med. Faktisk kan usikkerheden komme helt ned under 5%.

Den faktiske usikkerhed kommer dog i sidste ende an på, primært, to faktorer: Længden af måleperioden og niveauet af radon.

Meget enkelt kan det udtrykkes som, at jo længere måleperioden er og jo højere radon-niveauet er, jo mere nøjagtigt er resultatet. Eller vendt på hovedet: En kort måleperiode og et lavt radon-niveau er ensbetydende med en højere grad af usikkerhed i resultatet.

Eller med andre ord: Er der meget få radon-partikler i luften at registrere og det kun foregår over en kort periode, skal der meget mindre til for at påvirke resultatet den ene eller anden vej. Ligesom en eventuel fejlmargen vil blive markant højere.