Info omkring Radonsikring. Både tætning, radon-sug og ventilation

Der er mange måder du kan radon-sikre din bolig på. Bliv klogere på mulighederne her.

Radon-sikring med radon-spærre, ventilation eller radon-sug? Statens Byggeforskningsinstitut har udarbejdet en række praktiske råd om, hvordan man kan begrænse gasarten radon i boligen. Du får de bedste af disse råd her.

Radon trænger ind i boligen gennem alle revner og sprækker – først og fremmest fra undergrunden. Der er ofte et lavere lufttryk inde i boligen i forhold til lufttrykket i undergrunden. Derfor “suger” huset radon op fra undergrunden.

Når radon er kommet ind i huset, henfalder gassen til skadelige partikler (de såkaldte radondøtre), og det er ikke altid nok blot at lufte ud hver dag, for at slippe af med radon. Forhøjet radon-nivaeu ses ofte i rum med gulve direkte mod jorden, det vil sige i stueetagen i huse med terrændæk (altså uden kælder eller krybekælder). Kælderrum er naturligvis også meget udsatte.

Fire måder

Du kan reducere indholdet af radon i luften indendørs på fire måder:

Ved at gøre gulvkonstruktionen lufttæt mod jorden
Ved at øge ventilationen i boligen
Ved at reducere undertrykket i boligen
Ved at etablere sug under gulvkonstruktionen

Er gulvkonstruktionen tætnet korrekt, vil yderligere foranstaltninger normalt ikke være nødvendige. Ved nybyggeri kræves det derfor, at der radonsikres ved at gulvkonstruktionen gøres tæt.

F.eks. kan der lægges en radon-spærre med polythylenfolie og samlinger kan tætnes med butyl-fugemasse. En lufttæt gulv-konstruktion er under alle omstændigheder en god idé, da det også kan være med til at forebygge fugtproblemer i bygningen.

Eksisterende bygninger

Ved eksisterende bygninger er det ofte vanskeligt at tætne gulvkonstruktionen. Men er det muligt, er det den nemmeste løsning (se mere på Statens Byggeforskningsinstitut). Men ofte kan det være nødvendigt, at forøge ventilationen.

Så har boligen en kælder/krybekælder eller lignende, kan man ventilere her. Alternativt må man ventilere inde i selve huset. Ved installation af friskluftventiler skal man dog sørge for, at man ikke får et stort undertryk i boligen.

Den enkleste og billigste løsning er en lille ventilator, der puster lidt luft ind i huset og dermed reducerer undertrykket i boligen. Det betyder, at boligen så ikke “suger” radon op fra undergrunden. Men pas på med ikke at skabe overtryk i boligen, da du så risikerer at varm, fugtig indeluft presses ud i konstruktionen, hvilket kan give problemer med f.eks. skimmelsvamp.

Der er dog mange muligheder for ventilation, f.eks. et genveksanlæg. Derfor vi anbefaler, at du får en specialuddannet fagmand til at hjælpe med at finde den rette løsning.

Til at starte kan i ringe til os på tlf. 61 73 60 00 – det er gratis.

Passivt og aktivt sug

Hvis radon-niveauet er for højt, og de ovenstående løsninger ikke kan nedbringe niveauet tilstrækkeligt, kan et sug under gulvet løse problemet. Suget kan etableres både som et såkaldt passivt sug eller aktivt sug.

Et passivt sug etableres ved, at et rør føres fra det kapillarbrydende lag under gulvet, gennem huset og op over tagryggen. Derved opnås, at trykforskellen mellem undersiden og oversiden af gulvet reduceres/forsvinder. Resultatet er, at radonindtrængningen bliver tæt på nul. Det passive sug virker ved at skorstenen udnytter temperaturforskel og vind, og derved suger luft ind.

Ved et aktivt sug er der en motor, der hjælper med at udligne trykforskellen. Derfor er der heller ikke behov for at tage skorstenen til hjælp.

Hvis du vil vide lidt mere omkring denne type løsning, kan du se mere på Statens Byggeforskningsinstitut. Eller du kan kontakte RadonHuset.

Nybyggeri

Hvis du skal bygge et nyt hus, skal du, ifølge bygningsreglementet, sikre det mod radon. Det kan selvfølgelig også foretages på mange forskellige måder. Derfor vil også her henvise til Statens Byggeforskningsinstitut for yderligere information. Alternativt kan du kontakte os på tlf. 61 73 60 00 eller på [email protected].