Hvor er jeg mest udsat for radon

Den radioaktive luftart radon kan trænge ind i huset fra undergrunden gennem selv de mindste revner og utætheder. Den er lugtfri og mistænkt for at give lungekræft og muligvis også leukemi. Men der er stor forskel på radonmængden i undergrunden alt efter hvor i landet du bor, ligesom der er mere radon i luften, hvis du opholder dig i kælderen end på overetagen. Læs med og bliv klogere på radon i din bolig.

Radon er en duft- og smagsløs luftart, der dannes, når det radioaktive grundstof radium henfalder. Radium forekommer naturligt i undergrunden og er også til stede i alle de byggematerialer, der anvender materialer som grus, cement og sten, der stammer fra jorden.

Den radioaktive luftart frigives over tid fra byggematerialerne og kan trænge op fra undergrunden gennem selv mikroskopiske små revner og sprækker i grund eller terrændæk. Radon kan også trænge op gennem mellemrummene ved rør- og andre gennemrøringer af installationer i grundplan.

Radon kan give lungekræft

Desværre er radon ikke nogen ufarlig luftart at have i boligen. Overstiges grænseværdien på 100 becquerel pr. kubikmeter (Bq/m³) øges risikoen for, at husets beboere udvikler lungekræft over en periode på 10 til 40 år. Værst udsatte er rygere, der angiveligt skulle have op til 25 procents større risiko for at få lungekræft af for meget radon i indeklimaet.

For meget radon i luften er ifølge Kræftens bekæmpelse også mistænkt for at give leukemi hos børn. Således tyder foreningens egne undersøgelser på, at der skulle være hele 63 procent større risiko for leukemi hos børn, der bor i en meget radon-befængt bolig i forhold til dem, der bor i boliger uden særlig meget radon i indeluften.

Radonrisikoen er størst på Sjælland

Hvor hurtigt kræften udvikles afhænger også af, hvor meget over grænseværdien på de 100 Bq/m³ radonmængden i indeluften er. Det afhænger igen af undergrundens beskaffenhed på det sted, hvor du bor.

Indholdet af radon er størst i områder med meget moræneler og -grus i undergrunden, samt i de områder hvor der ligger store forekomster af smeltevandsgrus fra istidens gletchere. Det betyder, at der er væsentlig større koncentrationer af radon i undergrunden på Sjælland end der er ved den jyske vesterhavskyst.

På Sjælland er radonniveauet størst i området fra Sjællands Odde og østpå ned over Holbæk, omkring Roskilde og i hele det midt-, syd- og østsjællandske område. Særligt slemt er det i de kalkholdige områder omkring Faxe, samt på det vestlige Stevns og på Møn. Til gengæld er der stort set ingen radon i undergrunden i det nordøstsjællandske område.

I Jylland er radonmængden størst i Østjylland og nordpå med et udsving mod vest omkring Limfjorden. Her lå gletcherkanten ved den sidste istid og det har givet masser af smeltevandsgrus i undergrunden.

Så bor du på Sjælland eller langs den gamle gletcherkant i Jylland, er risikoen størst for, at du har et for højt radonindhold i indeklimaet.

Radon er værst i kælderen og stuen

Men ud over de regionale forskelle i radonniveauet, varierer radonmængden i forhold til, hvor du opholder dig. Værst er det, hvis du opholder dig i kælderen. Her kan radon nemlig trænge gennem både rummets vægge og gulv, ligesom du er tættere på de mest radiumholdige byggematerialer i boligen.

Selv den mindste revne i væggen eller betongulvet giver mulighed for, at der kan trænge radon ind i kælderrummene. Er kældervæggene opført i H-betonblokke, kan dårligt fyldte hulrum i blokkene danne kanaler, der kan transportere radon op fra undergrunden og helt op i stueplan. Er der tilmed en revne i væggen ved eller i nærheden af sådan et hulrum, fosser radon ud i kælderlokalerne.

Så snart du kommer op i stueplan falder radonniveauet, hvis der er kælder under huset og et tæt gulv imellem. Så har radon sværere ved at trænge gennem gulvet og op i boligens stueplan. Er gulvet ikke særlig tæt, kan du overveje at tætne det med et radon spær, hvis det ikke allerede er gjort. For er boligen opført eller renoveret efter 1998, er der nemlig krav om etablering af radonspær på grundniveau.

Men er der ikke kælder under og kun et støbt betondæk mellem dig og jorden, kan radonniveauet snildt være lide så højt i stueplan som på kælderniveau. Det er f.eks. tilfældet, hvis der er lagt flise- eller klinkegulv i hele stueetagen. Det ligger oftest direkte på et støbt klaplag oven på fundamentet, uden nogen form for mellemliggende lag til at stoppe radonudsivningen.

Er der overetage på huset eller er der tale om en etageejendom, falder radonmængde i indeklimaet for hver etage, du kommer op. Oftest vil det være langt under grænseværdien, så snart du bare kommer op i første sals højde.

Svært at måle radon

Men selv om du befinder dig på samme plan i huset, kan radonmængden i luften variere inden for ganske få meter. Lokale forhold i undergrunden kan have afgørende betydning for, om husets radonniveau er faretruende højt eller ligger langt under grænseværdien. Så radonmængden kan være alarmerende høj i den ene ende af huset og forsvindende lille i den anden.

Da radon er en lugt- og smagsfri luftart, er den umulig at måle uden specielinstrumenter. Disse udnytter radons radioaktive egenskaber og findes i flere forskellige udformninger og prisklasser. Men da radongassen siver op fra undergrunden med forskellig hastighed og da intensiteten som sagt kan variere fra rum til rum i boligen, er det meget svært at foretage retvisende målinger.

Ideelt skal der måles i hvert af boligens rum i minimum et par måneder, før det er muligt at sige noget om, hvor høj den gennemsnitlige radonværdi er i indeklimaet. Det er lang tid at vente og de mange målestationer kan nemt løbe op i et større beløb.

I stedet kan du foretage en hurtigere måling, der kun tager 48 timer at udføre. Her kommer specialuddannet personale ud og sætter udstyret op. Udstyret kan så flyttes rundt i huset, så der over en periode på en uge eller to kan foretages målinger flere forskellige steder i boligen.

Denne måletype giver en god indikation af radonmængden i huset, selv om den naturligvis har en noget større usikkerhed end en længerevarende måling

Først når radonmængden er målt ordentligt, er det muligt at beslutte sig for, at om der skal foretages nogle radonnedsættende foranstaltninger i boligen.