Måleenheden for radon

Da radon er radioaktivt benyttes samme måleenhed som for andre radioaktive stoffer.

Tegnet for radioaktivtitetDen internationale måleenhed for aktivitet for radioaktive stoffer (henfaldshastighed) kaldes for becquerel (Bq). 1 Bq svarer til ét radioaktivt henfald pr. sekund.

Når man måler koncentrationen af radon, sker det typisk i en given mængde luft – typisk én kubikmeter (m³). Derfor angives radonniveauet normalt i becquerel pr. kubikmeter (Bq/m³), og angiver således aktiviteten (henfaldet) pr. rumenhed – uanset lokalets størrelse.

Tidligere blev henfaldshastigheden for radioaktive stoffer målt i curie (Ci), typisk picocurie/liter (pCi/L). Faktisk ses det stadig anvendt, f.eks. på amerikanske radon-målere. Det er dog relativt enkelt at “oversætte” pCi/L til Bq/m³ – det er nemlig blot at gange med 37. Altså er 1 pCi/L = 37 Bq/m³.