Fugt- og skimmelundersøgelse

Få hjælp af ekspert til at finde fugt og skimmelsvamp

Lad vores ekspert hjælpe med at finde eventuelle fugtskader og skimmelsvamp-angreb i dit hjem.

Hvis du har mistanke om fugt eller skimmelsvamp i din bolig, kan vi, gennem vores søsterfirma AG-SkimmelsvampTest, hjælpe med at undersøge det til bunds. I forbindelse med undersøgelsen foretager vi også et skøn af omfanget, hvorfor/hvordan problemet er opstået og hvilke næste skridt, du bør tage.

Når vi er færdige med undersøgelsen hos dig, udfærdiger vi en simpel rapport*. Rapporten får du tilsendt pr. e-mail.

Vores priser for en fugt- og skimmelsvampundersøgelse starter ved 2.450 DKK inkl. moms plus kørsel. Se skemaet nedenfor for vores kørselstakster.

Du kan bestille en undersøgelse, eller få yderligere oplysninger, ved at ringe til os på tlf. 61 42 40 40. Du er selvfølgelig også velkommen til at sende os en e-mail: info@skimmelsvamptest.dk.

Om undersøgelsen

Når vi undersøger for problemer med fugt og skimmelsvamp, starter vi altid med en visuel gennemgang. Herefter tjekker vi normalt altid for fugt ved hjælp af elektronisk fugtmåler, så omfanget af eventuelle fugtproblemer kan anslås.

Hvis vi finder synlige tegn på mulig skimmelsvamp, foretager vi en PRO-Clean indikatortest (inkluderet i prisen). Hvis det vurderes nødvendigt, kan PRO-Clean testen suppleres med den avancerede Mycometer-Surface test**, der ligeledes kan teste for skimmelsvamp på overflader.

Finder vi under vores gennemgang og tests ikke skimmelsvamp, og der fortsat er mistanke om skimmelvækst, anbefaler vi at der bliver testet for skjult skimmelsvamp. Det kan enten gøres med en Mycometer-Air lufttest eller en DNA-test.

Begge typer test kan undersøge mængden af svampesporer i luften i rummet. DNA-testen giver desuden et klart billede af skimmelsvamp-arter og mængder af hver enkelt art.

Både Mycometer-testene og DNA-testen er udvidede tests. Det betyder, at de kræver efterfølgende analyse på et laboratorie, hvorfor der normalt går mindst 5 arbejdsdage, inden resultaterne er klar. De udvidede tests er IKKE inkluderet i standardundersøgelsen, – der tages altså ekstra betaling for denne type tests.

NB! Som udgangspunkt foretager vi IKKE destruktive undersøgelser. Det vil sige, at vi ikke borer huller, fjerner paneler osv.

Skadens omfang

Hvis vi konstaterer fugt eller skimmelsvamp, har vi normalt også et god bud på skadens omfang, hvorfor skaden er sket og forslag til mulige løsninger. Det er naturligvis inkluderet i prisen.

Viser det sig, at skaderne gemmer sig under gulvet, bag paneler eller lignende, kan det vise sig nødvendigt at blotlægge skimmelsvamp-angrebet, for at kunne fastslå det fulde omfang af skaderne. Det sker typisk ved at fjerne paneler, bryde gulvbrædder op osv.

Vi giver i disse tilfælde et nyt tilbud på at fastslå skadernes omfang, og evt. udbedring af skaderne. AG-SkimmelsvampTest kan også hjælpe med udbedringen, hvis det ønskes.

Andre undersøgelser

Undersøgelsen for fugt og skimmelsvamp kan kombineres med andre typer undersøgelser. F.eks. for radon og formaldehyd.

Formaldehyd, der ganske som radon er en kræftfremkaldende gasart, kan komme fra møbler, spånplader osv. i boligen. Gennemgangen tager mellem ca. ½ og 1½ time – alt efter hvor mange rum, der skal undersøges. Ring (tlf. 61 42 40 40) eller skriv til os (info@skimmelsvamptest.dk) for at høre nærmere.

Priser

Undersøgelse af et enkelt rum for fugt og skimmelsvamp koster 2.450 kroner plus kørsel (se skema). Prisen er naturligvis inkl. moms og undersøgelsen omfatter gennemgang af erfaren konsulent, fugtmålinger, evt. indikatortest for skimmelsvamp på overflader (PRO-Clean), gode råd og vejledning på stedet samt en simpel rapport*.

Efterfølgende rum koster 375 kroner inkl. moms pr. rum. Eller vi kan tilbyde at undersøge hele boligen/virksomheden (op til 200 m2) for 3.750 kroner inkl. moms.

 

Priser for kørsel:

Priser for kørsel

 

Rapporter

*Simpel rapport. Vi giver dig altid en mundtlig forklaring på problemerne i forbindelse med selve undersøgelsen. Desuden modtager du, typisk inden for 2-3 uger efter undersøgelsen, en simpel rapport med resultaterne fra undersøgelsen og en kort vurdering af skaderne.

Hvis der er konstateret problemer, vil der også være en kort beskrivelse af hvilke næste skridt, du bør foretage for at løse problemerne.

Den simple rapport kan udvides med billeder samt en længere beskrivelse af problemer og løsninger. Det kan f.eks. være velegnet i forbindelse med forsikrings- og retssager. En udvidet rapport koster 500 kroner inkl. moms ekstra.

Hvis du ønsker tilbud på udbedring af eventuelle skader som følge af fugt og/eller skimmelsvamp, kan vi også hjælpe med det. Opgaven af vores professionelle fagfolk og er selvfølgelig til fair priser. Ring (tlf. 61 42 40 40) eller skriv (info@skimmelsvamptest.dk) for yderligere oplysninger.

**Udvidet test for skimmelsvamp

Hvis der er synlige tegn på skimmelsvamp, er en eller flere PRO-Clean indikatortests inkluderet i basisprisen for vores undersøgelser. Hvis der er behov, og kun efter aftale med dig, tager vi også prøver med en eller flere af de mere avancerede Mycometer-tests eller DNA-tests.

Testene, der koster 785 kroner inkl. moms (2.400 kroner inkl. moms for DNA-test), pr. stk, analyseres efterfølgende på laboratorie og der udarbejdes særskilte rapporter med resultaterne. Det tager normalt fem hverdage at få analyseret denne type tests.

Ønskes en artsbestemmelse af svampeangrebet, f.eks. ved mistanke om ægte hussvamp, koster det 965 kroner inkl. moms. Denne type analyse kan tage op til 10 hverdage.

Bestilling og betaling

Du kan bestille en undersøgelse ved at ringe til os på tlf. 61 42 40 40. Alternativt kan du sende en e-mail til info@skimmelsvamptest.dk. Når opgaven er udført, får du tilsendt en faktura. Herefter har du 8 dage til at indbetale via Dankort (du får medsendt et betalingslink), eller du kan overføre pengene direkte til vores bankkonto.