Radonmåling med dosimeter

Analyse af dosimetreDet er nemt og billigt at måle radon i boligen med et dosimeter.

Radonmålebokse til passive målinger, såkaldte dosimetre, findes i adskillige udgaver. Der er således både åbne og lukkede udgaver, ligesom de kan være baserede på sporplast eller kulstoffiltre.

Det er enkelt, effektivt og, ikke mindst, billigt, at måle niveauet af radon med en radonmåleboks. Sundhedsstyrelsen anbefaler at der anvendes lukkede dosimetre, med de sporplast-baserede som de mest udbredte, til radonmåling. Det er dog også muligt at måle radon med en elektronisk radonmåler.

Det lukkede dosimeter indeholder et specielt stykke plast, sporplasten, hvor de radioaktive partikler i radon kan efterlade spor. Ved at lade sporplasten blive udsat for partikler over en periode (typisk mindst to måneder eller mere), kan en særlig analyse efterfølgende bestemme mængden af radon på målestedet.

En hurtigere måling

Det er også muligt, at benytte et dosimeter til måling af radon over et kortere tidsrum (dog mindst 10 dage). Her vil nøjagtigheden af målingen til gengæld ikke være særlig høj.

Det skyldes de store daglige udsving i radonniveauet. Men målingen vil stadig kunne give en indikation af mængden af radon på målestedet.

Benyt altid mindst to målebokse

Radonmålinger med dosimeter skal gøres på den korrekte måde, så du får det mest nøjagtige billede af radonniveauet. Det betyder at du altid bør måle med mindst to radonmålebokse, der er placeret på forskellige målesteder. Altså forskellige rum/etager.

Her bør det ene rum være et soveværelse. Det andet bør være et rum, hvor du ofte opholder dig i boligen. F.eks. en stue eller lignende opholdsrum. Radonmåleboksene kan dog være placeret i samme rum, hvis der kun er et opholdsrum.

Desuden skal der måles med mindst ét dosimeter på hver etage, hvis der er flere etager i boligen. Indrettede rum i kældre, f.eks. tv-stue eller hjemmekontor, skal altid måles. Der skal til gengæld ikke måles i vådrum (badeværelser, fyrrum, vaskerum mv.).

For at få det bedste og mest nøjagtige måleresultat med en radonmåleboks, skal den placeres korrekt på målestedet. Ideelt set er dosimetret placeres midt i lokalet, men det er kun sjældent praktisk muligt. Derfor kan du i stedet følge disse enkle retningslinjer for placeringen:

Sådan fungerer radonmåleboksen
Inde i radonmåleboksen er der et strålingsfølsomt plaststykkeEt moderne dosimeter (radonmåleboks) er en lille “beholder” lavet af elektrisk ledende plast. Inde i måleboksen er der et stykke strålingsfølsomt stykke plast. Det særlige plaststykke minder i øvrigt meget om materialet moderne brilleglas er lavet af.

Selve den sorte plastboks består af en top og en bund. Når de to dele sættes sammen, efterlades der en meget smal sprække, hvor kun de bittesmå partikler i radongassen kan trænge igennem.

Inde i dosimetret begynder radongas-partiklerne at henfalde. Udover at danne alfapartikler, danner henfaldet også de farlige radondøtre, der ligeledes henfalder og danner yderligere alfapartikler.

Når alfapartiklerne rammer det strålingsfølsomme plast, bliver plasten beskadiget på en helt særlig måde. Disse skader, eller spor, kaldes teknisk for “tracks”.

På laboratoriet pilles det strålingsfølsomme plaststykke ud af målebosen. Dermed kan skaderne på plaststykket, de såkaldte tracks, analyseres. Ud fra analysen kan mængden af radon, radonmåleboksen har været udsat for, beregnes.

Mange kalder ofte det strålingsfølsomme plast i et dosimeter for sporfilm. Det skyldes at der før i tiden rent faktisk blev anvendt en filmstrimmel (meget lig den, der tidligere blev anvendt i kameraer) inde i dosimetret.

Her lavede henfaldet fra radon og radon-døtrene fysiske huller i filmstykket. Radon-laboratorierne kunne så fastslå radonniveauet ved at tælle hullerne i sporfilmen.

Mindst 25 cm fra væg, gulv og luft. Ligeledes skal måleboksen placeres mindst 1,5 meter fra nærmeste varmekilde, vindue, yderdør og ventilationsåbning.


Køb dosimeter: